Indtægterne fra lotterierne har stor betydning for omfanget af det arbejde Børns Vilkår udfører for børn og unge i Danmark. Børns Vilkår er til for at sikre, at alle børn i Danmark får en tryg barndom. Vi er en privat, humanitær og politisk uafhængig organisation, der taler og kæmper børnenes sag. BørneTelefonen er omdrejningspunktet for Børns Vilkårs arbejde. Gennem de mere end 70.000 samtaler, vi hvert år har med børn, unge og forældre, får vi et unikt indblik i, hvilke tanker, følelser og tendenser, der rør sig blandt børn og unge i Danmark.
Når du køber Børns Vilkårs Julekalender er du derfor direkte med til at støtte, at Børns Vilkår kan fortsætte med det arbejde vi er sat i verden for - nemlig at stoppe svigt, og hjælpe de børn og unge i Danmark der har brug for nogle at tale med.
